VELVÆRE - fordybelsesworkshop

Fordybelsesworkshop søndag d. 24/11 kl. 13.00-16.00  v. yogalærer Sanne Vinther Nielsen.
 
Temaet for denne workshop er velvære. I yogafilosofien hedder det, at en stilling skal være både fast og behagelig på samme tid - og denne søndag vil vi tage det med det behagelige - på sanskrit sukha - alvorligt. Det handler både om at være vel - altså vi skal have det rigtig godt og rart i de tre timer:) Men også en lille smule om, hvorfor det med velvære for mange er noget vi gør ved særlige lejligheder, fx ved at tage i spa, nyde en luksusbrunch med veninderne - eller tage til yogaworkshop?  Og hvordan vi kan invitere velværet ind på en mere fast basis i hverdagen.
 
Der vil være dynamiske øvelser i starten, hvorefter vi bevæger os mod det mere indadvendte og restorative. Her kan det hele bundfælde sig, og vi kan gå den eftertænksomme/ mørke tid i møde med et både stærkt og afbalanceret fundament. Alle kan være med og øvelserne tilpasses ved behov.  
 
Pris: 300 kr. 
Sted: Workshoppen foregår i Yoga Beings lokaler: Prinsesse Maries Allé 13, 1908 Frb. C. 
Tilmelding: på email: sannevinther@hotmail.com