Yoga og klangmeditation v. Lotte Tang og Anne Toxværd

❤️ RO TIL KROP OG SIND ❤️

Forkæl dig selv med en fredfyldt stund med blid yoga efterfulgt af en times luksus afspænding til afstressende lyd fra klangskåle.

YOGA (ca. 75 min)
Lotte starter med at lave klassisk yoga for hele kroppen. Der vil indgå blide stræk og lette yogaøvelser, og der afsluttes med udvalgte yin øvelser. Alle kan være med, da øvelserne er enkle.

Efter en kort pause tager Anne over, og imens putter du dig behageligt under tæppet og gør klar til at modtage dyb og beroligende afspænding med klang- og lydhealing.

KLANGMEDITATION/AFSPÆNDING (ca. 1 time)
Her bruges lyd fra klangskåle til at skabe ro og afstresning af krop og sind. Lydfrekvenserne beroliger dit nervesystem, din puls og hjernebølger sænkes og kroppens energisystem (chakraer) afbalanceres.

Anne bruger både tibetanske klang- og syngeskåle, gong, vindspil og andre meditative lydinstrumenter til at skabe en helt unik lydhealingsoplevelse, hvor deltagerne får mulighed for at finde ind til fornyet ro og nærvær i sig selv.

YDERLIGERE INFO
Der er tæpper samt redskaber og øjenpuder i lokalet.
Hav behageligt tøj på som du kan bevæge dig i. Tag evt lidt ekstra tøj med til afspændingsdelen, så du holder dig varm under tæppet.

Kom gerne lidt før så du har tid til at finde en god plads. Der er begrænsede pladser (max. 18).

Pris 350 kr. for 2,5 times workshop inkl. te og snacks.

TILMELDING
Tilmelding til Lotte Tang på mobilepay 2226 5567.
Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en anden.

Vi glæder os til at se dig ❤.

Kh Lotte og Anne
--------------

ADRESSE:
Yoga Being
Prinsesse Maries Allé 13
1908 Frederiksberg

SÅDAN FINDER DU VEJ
Yogaskolen ligger lige ved søerne i en sidegade til Gl. Kongevej og 10 min. fra Vesterport St.
Der er gratis heldagsparkering lige uden for yogalokalet om søndagen.