Yoga handler for mig om at blive glad og fri i krop og sjæl. Min yogaundervisning er en smeltedigel af alt, hvad jeg har lært de sidste 35 år indenfor yoga, meditation, bevidsthed, krop-psyke sammenhæng og alternativ behandling. Når du er tilstede i din krop kan du få en pause fra tankerne. For mig ER yoga mindfulness- en fantastisk og enkel vej til at gøre dig fri af begrænsende indstillinger og vaner, så du kan leve livet mere fuldt.
Min store glæde er at se, hvordan mennesker, som har måttet leve med smerter og sygdomme, får det bedre, undertiden efter blot én timetime. Det er jo helt fantastisk. Jeg har udviklet særlige programmer for stress, nervesystem, hormonel ubalance, skuldre-nakke, lyske, hofte og rygsmerter. Hos mig får du præcise instruktioner, tryghed og en afslappet stemning med plads til et grin. Jeg har flest hensyntagende hold, hvor jeg har ekstra tid til at hjælpe den enkelte med justeringer af yoga stillingerne. ALLE er velkomne. Mit ønske er at hjælpe dig til større kropsbevidsthed, og dermed kontakt til kroppens egne helbredende kræfter.
Jeg startede på min yogavej i 1984 hos Aase Kristensen, og fører som indehaver af Yoga Being hendes livsværk Kreativ Yoga videre. Siden 1996 har jeg været på årlige studieture i Indien, hvor jeg nu selv afholder Yoga og Ayurveda retreats om vinteren. Om sommeren kan du rejse på yogaferie med mig på ”yogaøen” Lesbos.
Mail: kirsten@yogaworkshop.dk
Tlf: 30344003 fastnet, ikke sms
For rejser mm. se www.yogaworkshop.dk