Gå til hovedindhold

Tekster fra slettede menuer, fx undervisere

‎

Indhold

    Forside tekst

    Kom og få en gratis prøvetime i april måned i byens måske hyggeligste yogastudie. Alle vores undervisere har en to-årig yogauddannelse bag sig og du bliver mødt med et godt smil, venlighed og yoga der er tilpasset dig. Vi tilbyder "Skavanka" yoga på mindre hold, hvor du kan få hjælp til at få det bedre, også selvom du har en skavank eller to.

    Tilmelding & pris for en sæson:

    PRIS:

    • 19 GANGE / 38 lektioner: kr. 2.085 – Nedsat pris for pensionister / ledige / studerende i København og Frederiksberg: kr. 1.795.

    • HOLDSTART D. 6 JANUAR, dog SHAKTI YOGA d. 28. januar. Du kan godt tilmelde dig efter sæsonstart. Kontakt os og hør om der er plads.

      Du tilmelder dig holdene ved at overføre kursusbeløbet:

      NETBANK: 3409 12007426 – husk at skrive holdnummer, navn, adresse, telefonnr. og mail i rubrikken.

      Ønsker du at betale med MobilePay: 67390, koster det 20 kr ekstra pga. gebyr. Skriv holdnummer og din email i feltet.

      Har du spørgsmål vdr. tilmelding, så skriv til vores kursussekretær: yogamette@gmail.com

     

     

    Events spot tekster


    Drop-in Yin med Signe. 
    Start efteråret med Yin Yoga, en rolig og meditativ yogaform, som er designet til at reducere stress og fremme nærvær i en modvægt til en ofte travl og aktiv hverdag. Fra onsdag d. 19. august kl. 19.00. SMS Signe for tilmelding 53561646

    Fyraftens talk: Glød og liv med ansigtsyoga

    Onsdag fra 18.45 - 20.00 med Elisabeth Ludvig. Kan ansigtsyoga bruges i stedet for botox, fillers og kirurgi?

    Talk: Hormoner og overgangsalder. Himmel eller Helvede

    Onsdag kl. 18.45 - 20.00 med Kirsten Slots. Denne hormon workshop er er relevant for alle kvinder, uanset om du er før- efter eller midt i overgangs alderen.

    Lavt stofskifte. En kvindesag?

    Onsdag kl. 18.45-20.00 Kom og hør om Kirstens egne erfaringer med lavt stofskifte, og hvad du kan gøre for at navigere mellem kost, træning, medicin og mental træning.

    Talk. Åndedræt, livsenergi og stress.

    Onsdag kl. 18.45 - 20.00 med Kirsten Slots. Åndedrættet og stress er uløseligt forbundet, og den gode nyhed er at du kan reducere stress markant ved at arbejde med åndedrættet.

    Fyraftensyoga. Åndedræt

    Fredag kl. 16.00 - 19.00 med Kirsten Slots. Kom og gør åndedrættet til din bedste ven- og luk op for energi og glæde. Men ganske enkle øvelser kan du straks mærke større ro og mere energi.

    Talk. Vagusnerven. Søndag kl. 11.00 - 13.00 med Anne Thomsen.
    Kom og hør om vagusnervens mange vigtige funktioner og hvad der sker i kroppen, når den ikke fungerer optimalt.
    Du lærer nogle enkle øvelser, som stimulerer vagusnerven og dermed giver ro og balance. Tilmeld: anmath@icloud.com Mobilepay 67390 Pris kun 50 kr.

    Gravid Yoga 5 onsdage kl. 9.00 - 10.30.  Louise Sofie Mortensen er yogalærer med speciale i kvinde-kroppen, graviditet og efterfødsel.  Holdstart onsdag d. 5. nov.

    Sanse Rehab torsdag kl. 15.00 er for dig, der kender til stress, angst eller langvarige smerter, og ønsker at skabe varige forandringer i både symptomer og livskvalitet. På små hold arbejder vi med nænsomme bevægelser og sanselige øvelser, der skaber ro i nervesystemet og styrker kontakten til kroppen. Læs mere på https://fysioact.dk/sanse-rehab/ og kontakt gerne Solveig for mere info om holdet. 

    Underviser liste

    Hatha yoga med Christine Her får du en afslappet og ustresset yogatime med præcise instruktioner, som gør det nemt for dig at følge undervisningen. Christine er generøs med sin opmærksomhed og instruktion, og skaber en nærværende atmosfære, hvor der er plads til dig, som du er.

     

    Anne Mette

    ”Yoga handler ikke om at kunne nå sine tæer, det handler om, hvad du lærer på vejen ned”.
     Jigar Jor / Ayurvedisk læge

    Siden min første gang på yogamåtten har jeg været fascineret af, at noget så ”simpelt”, som at flytte opmærksomheden fra hovedet og ind i kroppen gennem bevægelse, kan give overskud, overblik, glæde … og ro. Den følelse og det velvære vil jeg så gerne videregive og formidle gennem min undervisning!

    I mine klasser er der fokus på åndedræt, smidighed, balance og styrke … og succesoplevelser. Der er tid til den enkelte stilling, tid til fordybelse og tid til grundig instruktion. Og ikke mindst: der er altid plads til et godt grin!

    Min undervisning foregår i en uformel tone i et præstationsfrit rum, hvor du som elev kun skal koncentrere dig om din egen praksis, og hvor du er i processen – og husk: ingen kroppe er ens, og ingen kroppe kan det samme.  

    Jeg underviser på Godmorgen yoga og Yoga for bedre søvn. Du bliver naturligvis guidet grundigt undervejs, og vi afslutter hver gang klassen med afspænding (Savasana).

     

    Malene

    Gennem yogaen ønsker jeg, at skabe rum for både selvfordybelse og selvopløsning. I yogaen handler det, for mig, ikke om at have det på en særlig måde, mere end det handler om evnen til at være med sig selv med netop den måde man nu har det på. En simpel væren til stede i sig selv, med præcis det kroppen byder på i dag, det være sig følelser, stemninger, fornemmelser osv. Så kom med alt hvad der er dig, og smelt ind i en rar atmosfære af nærvær og kærlig accept af præcis dem vi er!

    Inez

    YOGA & MUSIK Jeg har med stor glæde bygget ovenpå min uddannelse fra Musikvidenskab på Københavns Universitet med den 2-årige uddannelse til Hatha Yoga lærer og yogaterapeut fra Kreativ Yogaskole v/Aase Kristensen og Kirsten Slots. Jeg har derudover taget min musikalske yogalærer-praksis til et nyt niveau med 200 timers Yoga Alliance godkendt uddannelse til Nada Yoga Teacher ved den fantastiske Nada Yoga School i Rishikesh, Indien. Hos Yoga Being kender du mig måske fra Kirtans, Lydhealing- og sangmeditationer, eller fra Nada Yoga Sessions.

    Zascha

    Som Yogalærer og Psykomotoriks Terapeut (Afspændingspædagog) arbejder jeg med sammenhængen i mellem krop og psyke.

    Jeg er særlig optaget af at undervise i de mere rolige og langsomme yogaøvelser. Øvelser som spænder af, giver efter, og strækker bindevævet. Sådanne øvelser, kan øge kropsbevidstheden og give stor velvære. På mine hold er der plads til at have lige præcis den kropsfunktion du har. Jeg har mange års erfaring i at iagttage kroppen i bevægelse, og gør meget ud af at hjælpe mennesker til at bruge kroppen så optimalt som muligt.

    Jeg starter et nyt forløb op i Yin yoga med start i september 2022. Yin yoga tager udgangspunkt i simple, siddende og liggende stillinger. Stillingerne bliver ofte holdt i 3-5 minutter, da Yin yoga især arbejder med bindevævet. Fokus er på at spænde af, give efter og strække bindevævet, for derved at oparbejde større fleksibilitet i kroppen og ro og grounding i sindet. Vi starter altid ud med en stående opvarmning af hele kroppen og slutter timen af med en lang afspænding.

    Lin

    På mine hold er der plads til at være lige den man er. Det med at præstere, konkurrere og ikke føle sig tilstrækkelig, lader man ligge uden for døren, dette er vores egen rejse, så vi er sammen frie på den.  

    På holdet mod stress og angst vil vi dykke ned i forskellige teknikker, der beroliger nervesystemet. Vi skaber kontakt til kroppen gennem vejrtrækningsmetoder, arbejder med at slippe spændinger i led og muskler, samt dybe stræk og afspænding. Vi er i kroppen og vi er i nuet. 

    Udover at undervise i yoga er jeg selvstændig tatovør i hverdagen. Jeg er opvokset i Spanien, og har rejst meget rundt, men bosatte mig i Danmark i 2008.

     

    Uddannelse

    Andre undervisere på uddannelsen:

    Louise Svendsen: Vores stærke kort i koblingen af yoga og fysioterapi. Hun har en fremragende evne til at levendegøre anatomi undervisning, så den smelter sammen med din forståelse af yoga stillingerne. Glæd dig til at blive instrueret og korrigeret af en top professionel og empatisk yogalærer.

    Simon Krohn: Forfatter til bogen Nærmere Noget, er fænomenal til at formidle yogafilosofi så det giver mening i hverdagen, og kan forstås i din oplevelse af din yoga praksis.

    Lotte Tang: Er der nogen der med sit væsen og nærvær kan formidle fordybelsen i Yin Yoga, så er det Lotte. Lotte underviser også i familie og børneyoga, er der interesse for det kan vi sætte et kursus op med det.

    Inez Dahlbæk: Kendt i Kirtan miljøet og fremtrædende herhjemme indenfor feltet Nada Yoga. Nada betyder lyd, og med Inez skønne stemme får du den bedste introduktion til mantras og til, hvordan lydhealing kan være en del af yoga.

     

    Mette Ørum

    Mette Ørum underviser i hensyntagende Iyengar yoga med fokus på den enkelte deltager og dennes fysiske problemer. Holdet er relevant for dig med dårlig ryg, hypermobilitet eller skader på nakke og lænd. Tempoet er roligt, og der fokuseres på at forbedre deltagerens fysiske og psykiske alignment. Mette bruger ofte yoga props (hjælpemidler), så deltageren opnår lindring og bedre indsigt i de enkelte stillingers effekt. Der afsluttes hver gang med med pranayama (åndedrættet) og afspænding. 

    Holdet starter torsdag d. 8 januar og slutter torsdag d. 5 marts. Vinterferie i uge 7. Pris for 8 gange 950,00 kr. / nedsat pris 790,00 for PEA i København og Frederiksberg kommune.

    Hvad indebærer Iyengar yoga på hensyntagende hold?

    • Fokus på kroppens naturlige og sunde alignment: Hver stilling undervises med stor opmærksomhed på elevens alignment for at opnå en indre ro og balance. 

    • Individuel hensyntagen: Der tages hensyn til den enkelte elevs behov og fysiske forudsætninger. 

    • Brug af hjælpemidler: Der bruges ofte yoga props (hjælpemidler) i Mette´s undervisning, der er udviklet af B.K.S.Iyengar, for at hjælpe alle med at praktisere yoga, uanset kropsform og helbred. 

    • Roligt tempo: Undervisningen foregår i et roligt tempo, så kroppen får ro til at arbejde med stillingerne. 

    • Forbedring af kropslige problemer: Holdet er velegnet for personer med fysiske udfordringer som dårlig ryg, nakke og lænd samt hybermobilitet . Personer der ønsker at opbygge fysisk styrke, smidighed og udholdenhed. Personer der er interesserede i at forbedre deres kropsholdning samt forbedre ens fysiske og psykiske alignment 

    Mette Ørum har I en årrække uddannet Iyengaryoga lærere I Danmark og internationalt. Derudover er hun videreuddannet I terapeutisk Iyengaryoga gennem Stephanie Quirk fra Australien og Marlene Mcwhinney fra Canada, og med hvem hun stadig bliver undervist jævnligt. Mette har i over 20 år modtaget undervisning fra den ayurevediske læge Dr. Vasant Lad, og hun intergrerer sin viden fra Ayurvedaen i hendes yoga undervisning.

    Mette indehaver at det internationalt godkendte Copenhagenyoga®. I 2021 solgte Mette sit studie og trak sig tilbage i nogle år for at fokusere på mindre hold, sin egen praksis og med mere tid til privat undervisning og hensynstagende hold.