Program yogahold 2023

Der er nu åbent for tilmeldinger til efterårssæsonen hos Yoga Being. Find dit yogahold i programmet nedenfor. Hvis du har spørgsmål kan du sende en mail til yogamette@gmail.com 

Nederst på siden står mere om tilmelding og om vores forskellige yogatyper. 

Du er altid velkommen til at ringe til underviserne og høre mere om de enkelte hold. Er du nysgerrig, så kom endelig forbi - en prøvetime koster 50 kr.

YB Program Efterår 2023

Tilmelding & pris for en sæson:

Du tilmelder dig ved at indbetale kr. 1.595,- (1.375,- nedsat pris for pensionister m.fl. i København og Frederiksberg) 

Bankoverførsel: Danske Bank 3409 12007426 - husk at skrive hold nr., navn, adresse, mail og tlf. i rubrikken.
Mobile Pay 67390 - skriv holdnummer og telefonnummer - vi får automatisk dit navn.
Har du spørgsmål vdr. tilmelding, så skriv til vores kursussekretær: yogamette@gmail.com 

En kort beskrivelse af vores yogatyper:

Hatha Yoga er den yogaform de fleste kender og den som er mest udbredt. Vi arbejder med forskellige stillinger og kommer hele kroppen igennem. Hos os kan alle være med, vi tager individuelle hensyn til netop dig og din krop. 

Hatha Yoga/Restorativ her arbejder vi med forskellige stillinger fra Hatha Yoga og nogle længere afspændingssekvenser, hvor din krop støttes op med puder, så du ligger helt afslappet i stillingen. Hver time rundes af med en dybdeafspændenede meditation guidet af underviseren.

Skavanka Yoga her er der plads til alle uanset hvilken skavank din krop måtte have. Vi arbejder med yogaen på en terapeutisk måde og bruger dens stillinger til at løsne op i muskler og spændinger, ligesom vi hver gang afspænder hele kroppen i en dybdeafspændende meditation. 

Gravid Yoga forebygger og afhjælper graviditetsgener, forbereder dig fysisk og mentalt på fødslen og tiden efter og giver rum for at være tilstede i det spirende forældreskab. Vi bevæger os sanseligt, blødt og stærkt med fokus på at afspænde samtidig med at styrke kroppen. Vi arbejder med åndedrætsøvelser, afspænding og indarbejder gode bevægemønstre. Du styrker kontakten til din krop og din baby og øger fornemmelsen af at mærke, hvad du har brug for og hvad der fungerer for dig. 

Yoga og Lydhealing balancerer og afspænder krop, sind og energisystem. Med blide chakra-baserede yogastillinger og åndedrætsøvelser, kombineret med lyde og sangmeditation. 
På efterårets forløb går vi i dybden med stemmens forløsende kraft, og gruppelydhealing. Det er en ganske særlig oplevelse at mødes med en fast gruppe over længere tid, og som tilliden og trygheden bygges op, kommer vi endnu dybere. Vi kommer også til at lære om den ældgamle lydyoga (Nada Yoga), med blandt andet sanskrit-mantraer, Kirtan mantrasang og dyb indre lytten. Hver gang afslutter vi med en skøn afspænding på de tykke bløde måtter.

Shakti Yoga er en yogaform med fokus på det særligt kvindelige som kraftfuldt og værdifuldt. Vi arbejder med at aktivere sanserne, kernen og jordforbindelsen, nørder psoas, bækkenbund og fødder, og udforsker hvad det vil sige at leve med respekt for de forskellige gear, som kroppen helt naturligt giver adgang til i løbet af en måned/ et år/ et liv.

Yoga handler for mig om at blive glad og fri i krop og sjæl. Min yogaundervisning er en smeltedigel af alt, hvad jeg har lært de sidste 40 år indenfor yoga, meditation, bevidsthed, krop-psyke sammenhæng og alternativ behandling.

- Kirsten Slots, Underviser